So close!!!

Når jeg tænker tilbage på de sidste fem år af min iværksætterrejse, har jeg oplevet en lang række op- og nedture, som har formet mig.

Et særligt øjeblik var deltagelsen i World Economic Forum i Davos, hvor mine smykker blev udstillet i gavebutikken.

Det var første gang, mine smykker blev vist frem i en butik, og det fyldte mig med en blanding af spænding og ængstelse.

På åbningsaftenen, mens jeg sippede til et glas vin, kom en repræsentant fra gavebutikken hen til mig og sagde, at der var en som gerne ville møde mig.

Jeg blev præsenteret for en smuk kvinde, og tilsyneladende jævnaldrende med mig, som udtrykte oprigtig beundring for min kollektion og konceptet bag.

Hun introducerede sig selv som smykkedesigner, og vi var straks på bølgelængde og delte historier og ambitioner.

Til min forbløffelse opdagede jeg senere, at hun var Nadja Swarovski, et koryfæ i smykkeverdenen og medlem af Swarovski Executive Board. 

Dette tilfældige møde førte til, at Swarovski udtrykte interesse for konceptet med Verdensmålene, og de inviterede mig til at designe en kollektion for dem.

Begejstret rejste jeg til New York City for at møde deres team på hovedkontoret hvilket kulminerede i underskrevne kontrakter og skabelsen af en skræddersyet kollektion.

I marts 2020 var designet færdigt, og forventningen var på sit højeste.

Men COVID-19-pandemien brød ud, og i maj blev hele projektet aflyst.

Den bratte afslutning på et så lovende samarbejde var en dyb skuffelse og efterlod mig med en følelse af, at succesen var gledet mig af hænde i sidste øjeblik. So close!!!

Oplevelsen var så nedslående, men på den anden side forstærkede den iværksætterrejsens uforudsigelige natur og den modstandskraft, der kræves for at navigere i dens udfordringer.

Jeg ville da vildt gerne se mine designs i 2400 Swarovski butikker rundt omkring i verden. Men omvendt har jeg haft meget mere kontrol over udviklingen af mit brand.

Og hvem ved? Måske er der et andet samarbejde henne ad vejen?

With Love

Elisabeth x

 

 


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.