Hvorfor jeg valgte zirkoner frem for diamanter

Lys, der ikke kan beslutte sig

Der er noget ved zirkoner, jeg aldrig er holdt op med at være fascineret af.

De kan ikke beslutte sig for én farve. Ét sekund er de klare som vand. Det næste flammer de op i lilla, grønt, rosa — alt efter hvilken vinkel lyset rammer dem fra. Det er ikke en fejl. Det er præcis det, de er lavet til.

Da jeg begyndte at arbejde med den næste ørering i vanddråbe-universet, vidste jeg hurtigt, at det skulle være zirkoner. Ikke fordi de er det mest kendte valg — men fordi de rummer noget, som passer perfekt til det, kollektionen handler om.

Vand er aldrig ét sted. Det bevæger sig, skifter form, reflekterer omgivelserne. En zirkon gør det samme — bare i miniatureformat, monteret i guld, hængende ved dit øre.

Det overrasker mange at høre, at zirkoner faktisk har et højere lysbrud end diamanter. Det betyder, at de bryder lyset mere — fordeler det, spreder det, leger med det på en måde, der er næsten uhåndgribelig. Du kan stirre på en zirkon og aldrig rigtig fange den helt. Den er altid lidt foran dig.

Jeg kan godt lide den tanke. At bære noget, der ikke lader sig fastholde fuldstændigt.

Den nye ørering har to zirkoner — én cushion-facetteret øverst, én dråbeformet nedenunder. Dråben er et direkte nik til kollektionens navn og sjæl. Den cushion-facetterede sten er noget nyt — mere funklende, mere direkte, mere tilstedeværende.

Tilsammen fortæller de om noget, der er i bevægelse. Noget, der skifter. Noget, der ser forskelligt ud afhængigt af, hvor du er henne i livet, når du ser på det.

Det er det, jeg håber du mærker, når du tager dem på.

With Love, Elisabeth x